Fransk hjerteorm

Fransk hjerteorm hos hund

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) hos hund har i en årrække været et stødt stigende problem i Danmark. Den er meget udbredt - særligt på Sjælland men er fundet over hele landet. Udover den franske hjerteorm kan hunde også smittes med Rævens lungeorm (Crenosoma vulpis). Samlet betegnes disse to orme ofte hjertelungeorm - dette er en forsimplet betegnelse og der bør skelnes mellem de to orm da den franske hjerteorm kan være livsfarlig for de smittede hunde, mens rævens lungeorm kun yderst sjældent giver alvorlig sygdom.  

Den franske hjerteorm har en indirekte livscyklus hvilket vil sige at den ikke smitter direkte fra hund til hund. For at bringe smitten videre er den afhængig af snegle som mellemvært for at kunne udvikle sig til det smittefarlige larvestadie (tredje larvestadie - L3). En mere detaljeret gennemgang der beskriver denne livscyklus kan findes på denne side. 

Den voksne orm lever i højre side af hjertet samt i lungernes blodkar. Her kan den forårsage stor skade og trods dens ringe størrelse (den voksne orm er 1-2 cm lang mens larverne er under 1 mm lange) kan den være akut livstruende for de smittede hunde. Et af de meget alvorlige symptomer den franske hjerteorm kan forårsage er blødningsforstyrrelser.

Hvilke symptomer får hunden?
Sådanne blødninger kan forekomme alle vegne i kroppen såsom i øjet (se foto) i huden, tarmene, lungerne eller i hjernen. Det er når blødningerne opstår i lunger eller hjerne at den livstruende situation kan opstå og her er hurtig dyrlægehjælp afgørende. De mest almindelige kliniske tegn kommer dog fra luftvejene og derfor er hoste det hyppigste symptom man ser.

Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan stilles på to måder - enten ved afføringsprøver eller ved blodprøver.  Ved afføringsprøverne påvises første stadie larver (L1 larver) i en afføringsprøve fra hunden (se foto herunder). Larverne er mikroskopiske og kan derfor ikke ses med det blotte øje.Sædvanligvis vil man undersøge afføringsprøver fra 3 dage i træk, da der er en meget svingende udskillelse af larver. Udover påvisning af larver i afføringen (ved en såkaldt Baermann test) kan fransk hjerteorm også påvises ved en blodprøve. Foruden at stille dianosen ved en af disse to testmetoder, vil det oftest være en god idé at tage et røntgenbillede af hundens lunger for at vurdere hvor meget skade infektionen har forårsaget. Dette vil også være en del af grundlaget for at sammensætte den behandling hunden skal have.

Hvordan er chancerne for helbredelse?
Infektionen kan, hvis den opdages i tide, ofte kunne behandles med succes og hundens chancer for at komme sig fuldstændigt vil være gode. Desværre vil nogle hunde blive så alvorligt syge, at de ikke kan reddes trods intensiv behandling. Heldigvis er dette en fåtal af alle de hunde der smittes med Fransk hjerteorm. Efter behandlingen er afsluttet anbefales det endvidere at få lavet rutinemæssige undersøgelser for infektionen, da mange hunde oplever at blive smittet igen på et senere tidspunkt.

Vil du vide mere?
En længere artikel har tidligere været bragt i magasinet Dyrene og Os. Denne artikel kan med tilladelse fra Dyrene og Os hentes her fra siden.

Læs historien om Lucky der fik Fransk hjerteorm på Universitetshospitalets Facebook.

Du kan også finde mere info om Fransk hjerteorm via dette TV-indslag på TV2 Lorry