Hjerterytmeforstyrrelser

Rytmeforstyrrelser i hjertet (arytmi)

Arytmi er en forstyrrelse af hjerterytmen, hvor hjertet slår uregelmæssigt. En arytmi kan medføre, at hjertet ikke pumper tilstrækkeligt effektivt. Et hjerteslag begynder normalt i sinusknuden, også kaldet hjertets pacemaker. Herfra udsendes et signal, der breder sig som en elektrisk bølge i vandet gennem forkamrene og videre til AV-knuden (porten mellem for- og hjertekamre) og herfra via specielle fibre (ledningsnet) til hjertekamrene. Så snart de elektriske impulser når frem til de forskellige områder i hjertemusklen starter sammentrækningen. Ledningsnettet er normalt at sammenligne med et effektivt vejsystem, så hjertet evner at arbejde hurtigt og koordineret. Hvis den elektriske aktivitet i hjertet er forstyrret kan der opstå hjerteblok eller arytmi. I sådanne tilfælde kan der opstå en unormal langsom hjerterytme (f.eks. bradykardi eller hjerteblok), hurtig hjerterytme (takykardi) eller andre rytmeforstyrrelser, som f.eks. ekstraslag (ekstrasystoler).

Nogle arytmier er livstruende og kræver øjeblikkelig behandling. Andre arytmier kan være skadelige, hvis dyret har dem over længere tid, selv om dyret ikke har synlige problemer i forbindelse med hjertets ændrede aktivitet. Der findes endvidere arytmier, der i sig selv er harmløse eller endog normale. Det er derfor vigtigt at erkende og diagnosticere de forskellige arytmier hurtigt og præcist.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen arytmi? Det vigtigste værktøj i klinikken er stetoskopet. Ved lytning af hjertet høres normalt to klare veladskilte hjertetoner (lub-dub) uden mislyde. Vi anvender rutinemæssigt lytning af hjertet i det daglige arbejde f.eks. ved sundhedsundersøgelse, ved monitorering i forbindelse med bedøvelse eller hos et sygt dyr. Hjertefrekvensen hos hund og kat giver vigtige og vitale informationer om dyrets øjeblikkelige helbredsstatus. Hjertefrekvensen kan variere utroligt og afhænger af mange forhold som f.eks. nervøsitet, smerte, temperatur og hvile versus motion.

Hos hund kan hjertefrekvensen være mindre end 30 per minut i hvilefasen og større end 300 per minut ved svær ophidselse eller motionering. Kat varierer fra mindre end 100-120 per minut i hvile til mere end 250 per minut ved ophidselse. Hjertefrekvensen skal altid vurderes ud fra dyrets fysiologiske situation. Hvis mistanken til en alvorlig hjertearytmi ikke kan afkræftes bør der udføres et elektrokardiogram (EKG). EKG er facitlisten ved vurdering af en eventuel hjerterytmeforstyrrelse. Et EKG måler de elektriske impulser, der udsendes under hjertets rytmiske sammentrækninger. Disse aftegnes grafisk på en strimmel papir.

Det er vigtigt at forstå, at et EKG kun giver et øjebliksbillede. Visse patienter har kun periodevis rytmeforstyrrelser. I sådanne tilfælde bør der udføres langtids EKG-registrering (såkaldt Holter-monitorering), hvor patienten udstyres med en bærbar enhed, der optager hjertets elektriske aktivitet i op til 48 timer. En yderligere fordel er, at det på denne måde er muligt at monitorere dyrets hjerterytme i hjemmet, altså i vante omgivelser under motion og hvile.

Hvad er årsagen til alvorlig hjertearytmi?

De mange årsager til hjertearytmi omfatter:

• Hjertesygdomme, f.eks. dilateret kardiomyopati, aortastenose, pulmonal stenose og mitralklapinsufficiens
• Hjertesvigt
• Hjertemuskelskader
• Infektionssygdomme, elektrolytforstyrrelser, mavedrejning, medicinoverdosering og forgiftning.

Hvilke symptomer kan arytmier give?

Symptomerne på hjerterytmeforstyrrelse varierer meget og afhænger af den tilgrundliggende lidelse. Rytmeforstyrrelser kan ytre sig ved svaghed, træthed, motionsintolerance, besvimelse og pludselig død.