Kattens lungeorm (Aelurostrongylus abstrusus)

Kattens lungeorm har en global udbredelse og er også at finde i Danmark, hvor et nyt studie netop har vist, at op til 15,6 % af danske udekatte er smittede. Kattens lungeorm har en indirekte livscyklus og katte menes primært at blive smittet ved indtagelse af mus og fugle der selv har spist snegle der indeholder det smitsomme 3. larvestadie.

De voksne orm vandrer herefter til de små luftveje og lungevævet. Her producerer de selv æg hvorefter katten hoster dem op og de kommer ud med kattens afføring.

Hvad giver det af kliniske tegn?
Katte smittet med lungeorm kan udvise mange forskellige symptomer og med en varierende intensitet. Hvor syge de smittede katte bliver, afhænger af hvor mange larver og voksne orm de er smittet med. De typiske kliniske tegn vil være hoste, hvæsende vejrtrækning, nysen og næseflåd. Udover symptomer fra luftvejene, kan man ses mere uspecifikke tegn som for eksempel vægttab, nedsat appetit eller forstørrede lymfeknuder. Alvorligt smittede katte kan udvikle en livstruende tilstand men dette er heldigvis sjældent. De fleste katte har meget få eller milde symptomer. En af de største betydninger for katten er, at infektionen med kattens lungeorm kan forveksles med astma eller bronkitis. Derfor anbefales det altid at få undersøgt en afføringsprøve fra katten inden man starter en længerevarende behandling mod astma. 

Diagnostik
Mistanke om katten lungeorm kan bekræftes ved at undersøge afføringsprøver ved en såkaldt Baermann-metode. Samme metode bruges også når der undersøges for hjerte- or lungeorm hos hunde. Udover afføringsprøverne kan man også opleve, at dyrlægen vil foreslå at få lavet røntgenundersøgelse af lungerne eller blodprøver. Dette gøres for nærmere at bestemme omfanget af sygdom og tilrettelægge den nødvendige behandling.

Behandling
Der findes flere forskellige ormemidler der kan bruges til at behandle en infektion med kattens lungeorm., både i tablet form og som spot-on midler til at dryppe på huden. Dette er ofte en lettere løsning særligt hos udekatte. For nogle katte kan der være behov for yderligere behandling, særligt hos de meget voldsomt smittede dyr med alvorligere kliniske symptomer og vejrtrækningsproblemer. Prognosen er generelt god såfremt diagnosen bliver stillet i tide.